Min ærlighed om stress
21. november 2019

Hej, og tak fordi du læser med.  

Her kommer et lidt mere personligt indlæg fra min side af. Jeg håber, at du vil tage godt imod det. 

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg går til psykolog. Det er egentlig lidt mærkeligt for mig at skrive, for på en eller anden måde synes der bare at være noget tabubelagt ved det. Jeg tror egentlig at rigtig mange mennesker har prøvet det, men det er bare ikke noget vi sådan rigtig snakker højt om. Men hvorfor egentlig ikke? Jeg tror på, at alle mennesker kan have gavn af det. På den ene eller anden måde går vi vel alle og bakser med et eller andet, stort som småt, her i livet. Hvorfor ikke få de rigtige værktøjer til at arbejde med det? At gå til psykolog handler vel i virkeligheden om at komme i kontakt med sine følelser og lære sig selv bedre at kende. At tale med en psykolog, er i hvert fald noget som hjælper mig, i min proces. 

Jeg er på en eller anden måde i en livskrise, hvis man altså kan sige det, uden at det lyder alt for dramatisk. Jeg taler selvfølgelig ikke om en midtvejskrise (der går forhåbentlig en del år, før jeg når dertil), men nok nærmere en kvartvejskrise. Det har virkelig ramt mig hårdt at befinde sig midt i tyverne og dermed også blive rigtig voksen, men samtidig ikke vide hvad jeg vil med mit liv. Måske jeg ikke er den eneste der oplever det?

Jeg har altid været typen der har gjort hvad jeg skal og bør og måske ikke lige så meget hvad jeg har lyst til. Det er noget jeg taler rigtig meget med min psykolog om. Hun siger, at jeg er et meget ordentligt menneske, og det skal vi have lavet lidt om på, hæhæ. Når jeg tænker tilbage, så er det vel i virkeligheden også årsagen til at jeg færdiggjorde min uddannelse til socialrådgiver, i stedet for at lytte til mig selv – jeg lagde lidt mine egne ønsker på hylden til fordel for “det rigtige”. Det kan man vel så godt sige har bidt mig lidt i røven, men man lærer jo af sine fejl.

Det har bl.a. ført til, at jeg er kommet i en “monster stress-tilstand”, som jeg, ifølge min psykolog, nok en del år har været i – uden rigtig at være klar over det. I sommers, sagde min krop og mit sind lige pludselig fra og jeg havde simpelthen brug for at trykke på pause-knappen. Hvis jeg skal være helt ærlig, så har det været, og er stadig, enormt hårdt at have stress. Udover at jeg kæmper for at få det bedre, så oplever jeg også, at samfundet stigmatiserer personer med stress. Det er måske ikke bevidst, men vi har vel bare en indlejret forståelse af, at alle bør arbejde og man “bare” skal tage sig sammen. I virkeligheden ligger den forståelse jo også i mig, for ellers ville jeg jo ikke blive påvirket af det.

Det at være syg, kan bare være rigtig mange ting, heriblandt stress. Det er bare lidt lettere at forstå sygdom, hvis der er tale om en brækket arm. Kort fortalt, så brækker du din arm, derefter kommer den i gips, når den er fikset så bliver gipset taget af, og du er rask igen. Der er bare ikke helt den samme facitliste når man taler om stres, og det er sgu ærlig talt ret stressende – paradoksalt nok. Jeg har en følelse af at skulle forsvare mig overfor andre hele tiden, ligesom at skulle legitimere, at jeg faktisk ER syg. Egentlig så ligger følelsen nok mest inde i mig selv, hvilket bare gør det endnu sværere. Faktum er jo bare, at jeg faktisk er syg, også selvom man ikke lige kan se det på mig, ligesom hvis min arm var brækket. Jeg har heller ikke en slut-dato, som at gipsen skal af d. 12. december, for jeg ved ikke endnu hvornår jeg igen har det godt. Det er en proces som jeg også selv prøver at lære mig selv at være i. Min psykolog har op til flere gange sagt, at jeg skal anse min stress, som hvis jeg havde en dobbeltsiddet-lungebetændelse. JEG har brug for at slappe af, og det er helt ok. Min lægerecept lyder på Netflix hele dagen, fordi min krop simpelthen skal restituere. Netflix morgen, middag og aften lyder som det fedeste ikke? Især for sådan en som mig, der ELSKER at se serie. Faktum er bare, at kan være ret svært ikke at få dårlig samvittighed over bogstavelig talt, ikke at lave en skid – især når hjemmet sejler. Det arbejder jeg stadig lidt på!

Eftersom julen nærmer sig med hastige skridt (hvilket jeg virkelig elsker), så har jeg skiftet Netflix ud med julekalender, og i skrivende øjeblik ser jeg Brødrene Mortensens Jul. Er jeg den eneste der altid har været afhængig af julekalendre hele året rundt og som stadig er helt pjattet med det som voksen? Det er måske lidt skørt, men jeg synes det er skønt.

Udover at tilbringe det meste af min dag under dynen på sofaen og med fjernsynet tændt, så forsøger jeg også at komme ud og gå en tur HVER dag. Nogle dage får jeg måske kun gået 2 km, andre dage er det måske 3, 5 eller 9 – det varierer meget. For mig handler det bare om at komme ud af døren og få noget frisk luft og lade tankerne få frit løb. Om madagen sætter jeg gerne podcasten Mørkeland på (som jeg er helt afhængig af). Ellers hører jeg lydbog på Bookmate. Jeg er faktisk også lige begyndt at høre Curlingklubben, som Frede har anbefalet mig op til flere gange, han er helt vild med det (man skulle jo nærmest tro, at han var mere forelsket i Christian og Maria end mig, haha) – men jeg må nu give ham ret, det er hylende morsomt.

Jeg nyder virkelig mine daglige gåture – nogle dage er dog sjovere end andre (vejret spiller en stor rolle), men det er altid rart når man kommer hjem igen. Efterår i Roskilde er bare fint, især når solen skinner.

Indlægget her har egentlig været lidt svært for mig at skrive, nok fordi det er hudløst ærligt. Jeg håber, at du kunne lide det, selvom det var ret langt (jeg håber at billederne fra mine gåture rundt i Roskilde har hjulpet lidt på læsningen). Nu vil jeg rette opmærksomheden mod min julekalender igen.

Hav en fantastisk dag.

Kram fra M

6 Kommentarer

  1. Thomas korsgaard

    Hej hej , monster godt skrevet, måske du skulle prøve at lave det som indlæg på gymnasier og efteruddannelser

    Svar
    • Mathilde Jensen

      Tusind tak. Det vil jeg prøve at kigge på!

      Svar
  2. Susanne Jensen

    Det er så fint skrevet skat ?❤️

    Svar
    • Mathilde Jensen

      Tak mor 💗

      Svar
  3. Isabella

    Kære Mathilde
    Tusind tak for et inspirerende indlæg.. du sætter ord på noget jeg selv gennemgår men har svært ved at udtrykke. Jeg er 28 år, men har også haft stress, udbrændthed og en depression.. derudover noget angst og OCD. Jeg er i visitation til fleksjob og er netop begyndt i praktik men er allerede stresset igen. Jeg elsker også at rejse og vil ønske jeg kunne arbejde mere med det og min passion healing og personlig udvikling. Tak for indlægget. Ro og restituering er en måde at vise omsorg for sig selv på.. som jeg øver mig i at beherske 😂 Glædelig jul💛 Kh Isabella

    Svar
    • Mathilde Jensen

      Kære Isabella.
      Tusind tak fordi, du har taget dig tid til at læse med, og fordi du har lyst til at skrive her. Jeg beklager, at jeg først svarer nu – jeg har lige haft brug for en pause.
      De gør mig ondt at høre, at du skal gå igennem det. Jeg håber, at du snart får det bedre. Det lyder også rigtig spændende, håber jeg du får mulighed for på et tidspunkt. Det er virkelig en øvelse, som de fleste af os nok arbejder på. Jeg håber, at du har haft en god jul og et godt nytår.
      Tanker og kam fra Mathilde 💗

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

OM MIG

Hej, mit navn er Mathilde. Jeg er 24 år gammel og bor sammen med Frederik, der uden tvivl hører under definitionen, verdens bedste kæreste. Vi har været kærester siden 2013, og utroligt nok er han ikke løbet skrigende væk – endnu i hvert fald.

Her på bloggen deler jeg ud af lidt af hvert. Alt fra ferier, til bolig og helt almindelige hverdagsting. Toppen af poppen (hvis jeg i hvert fald selv skal sige det) er, at bloggen er personlig, den er MIG og jeg deler derfor også ud af mine ærligheder direkte fra hjertet.

Tak fordi, at du læser med! 

SENESTE BLOGINDLÆG

Birthday Girl

Birthday Girl

Birthday Girl5. oktober 2019HverdagSå er det blevet tid til mit andet blogindlæg (WOW det føles lidt mærkeligt for mig at skrive). Tusind tak til alle jer, der allerede har læst mit første indlæg, det betyder virkelig meget - og endnu mere tak fordi du fortsat læser...

læs mere
Velkommen til

Velkommen til

Velkommen til2. oktober 2019ÆrlighedMit første rigtige blogindlæg. Er I klar? Jeg er ikke helt sikker på, at jeg selv er, haha. Men nu giver jeg det et forsøg. Mon jeg er den eneste, der ved sit første indlæg, føler en smule præstationsangst? Det burde jeg jo i...

læs mere

RELATEREDE BLOGINDLÆG

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.